København V. - Guldborg - København Ø.
År 1947 - 1948
Herfra min verden gik

Min mor var en kvinde med store bryster. 
"Jeg har øl i det ene og mælk i det andet", sagde hun.
Så kunne jeg selv vælge. 

Jeg kom til verden på Rigshospitalet i København,
en tidlig søndag morgen i april 1947.
Min mor boede i et værelse med fælleskøkken i
Colbjørnsensgade 27 5. sal i København
Køkkentrappen.

Min Far boede i et værelse hos c/o Rasmussen i
Oehlenschlægersgade 26, København V

Hvis man fødte på Rigshospitalet,
 var det enten fordi man ikke var gift,
eller fordi man ventede komplikationer, i forbindelsen
med fødslen. 
Min mor var ikke var gift. 

Min far havde hun mødt på Skt.. Hans Hospital, hvor hun arbejdede som sygeplejerske, han var hendes patient. 

I 1947 var det stadig "et kald" at være sygeplejerske.
Deres forhold var strengt forbudt,
så jeg var ulovlig lige fra starten. 

Min mor rørte aldrig alkohol,
men hun tiltrak mænd der gjorde. 

Mit første rigtige barndomshjem lå i "Kartoffelrækkerne" på Østerbro i København. De små rækkehuse blev kaldt "Kartoffelrækkerne" fordi, husene ligger i snorlige rækker, og blev bygget på en gammel kartoffelmark. 

Dette livlige kvarter bestod af 11 små gader. Der alle var opkaldt efter berømte malere.
F.eks. Skovgårdsgade, Hallinsgade, Høyensgade osv.
Hver gade bestod af ca. 38 små huse der var bygget til 2. sals højde. 

Der boede 2 familier i hvert hus, næsten alle fra arbejderklassen. På kvisten boede tit enlige ungkarle, eller studenter. Alle beboerne i huset delte toilet, det lå i stuen. Vi delte også den lille have og tilsvarende gård.
Alt var meget småt, fugtigt og utæt. 

Hvert eneste hus havde sit personlige særpræg.
De gader var en hel verden for sig selv. 

Den ene ende af gaden, stødte ud mod Sortedamssøen. Den anden mod Øster Farimagsgade, med sporvognene linje 4, 5 og 15, samt alle de små butikker og beværtninger. 

Jeg boede i Wiedeweltsgade 32, stuen, sammen med min mor.
På 1. sal boede gamle hvidhårede fru Ibsen, med en gammel hvid Terrier hund og sin mand.
Øverst boede en studerende. 

Lejligheden vi boede i, bestod af 2 små stuer, et køkken med håndvask, koldt vand og en gasmåler som man skulle putte penge i når man skulle lave mad, på de to gasblus i køkkenet. Nede i kælderen, under kældertrappen, havde vi et rum til koks, som min mor slæbte op af en meget stejl, farlig kældertrappe, i en lang blikspand med håndtag. 

Lejligheden havde kun en varmekilde, en gammel kakkelovn der stod i et hjørne af stuen. 

Det var lige efter krigen, så det var småt med alt. Min mor købte tøj og mad til mig, på rationeringsmærker. 


Min mors veninde hed "Røde Anna", fordi hun havde en postkasse rød regnfrakke der skinnede. 
Der var også en "sorte Anna", men hun var en ældre dame i sort tøj og hørte til min mormors vennekreds i Guldborg på Lolland. 

"Røde Anna" var også sygeplejerske, ligesom min mor. Meget smuk men ikke til at stole på for mænd, sagde min mor. 

Jeg husker jeg kravlede rundt på gulvbrædderne mens min mor og Røde Anna sad oppe på en ottoman og sang med på noget fransk harmonika musik, der kom ud af en gammel radio. 

Min mor spillede selv harmonika og jeg har senere prøvet at finde det musikstykke, som muligvis er fra ”Moulin Rouge”.
Den melodi, er det første musik jeg husker.
Billedet af de to kvinder, der var fuldstændig optaget af sig selv og deres sang, har brændt sig ind i mit sind.
Stemningen imellem dem 
var ikke til at bryde igennem. 

I et hjørne af stuen, lå en løs kommode skuffe
med bunden i vejret.
Jeg er ca. 2 - 3 år og er kravlet ind under den
og ligger helt stille derinde i 
mørket. 

Pludselig hører jeg deres ophidsede stemmer blive ved at kalde på mig. Jeg kan kigge ud, gennem en lille sprække imellem gulvet og skuffen, og se deres fødder der løber forbi, for at finde mig. 
Der skete noget inden i mig, hvor jeg pludselig vidste det gjaldt om at ligge musestille. 

Da en af dem endelig finder mig under skuffen, er de både glade og irriterede. Jeg nyder den opmærksomhed det vilde drama forårsager. Jeg blir taget op, får deres opmærksomhed,
Herefter blev jeg igen glemt,
og så fortsætter deres indbyrdes intense voksensnak. 

Min seng står i det af værelserne, der vender ud mod gården. Det er et mørkt værelse, der også fører ud til køkkenet. 
Jeg har en dyb angst for dette værelse, når det er mørkt uden for. Jeg ligger i min lille seng med tremmer. Jeg ved godt at når min mor slukker lyset i køkkenet, tar hun væk.
Så længe lyset brænder i køkkenet, ved jeg at min mor
er hjemme.
Men hun går fra mig, fordi hun skal tjene penge henne
 på hospitalet, hver aften.

Ind imellem kommer der nogle forskellige damer som blir hos mig til jeg sover. De sidder og læser avis inde i stuen med lys.
Så ligger jeg alene, til min mor kom hjem om natten.
Men tit kommer der ingen og passer mig. 

Min mor har en aftale med Fru Ibsen og hunden på 1. sal. om at holde øje med mig. Men jeg tror fru Ibsen sover før mig ? Jeg kan ikke huske jeg nogensinde har set hende om aftenen. 

Jeg er altid så fortvivlet når min mor skal gå.
Jeg hyler og skriger, men hun går altid alligevel. 

Det var umuligt for min mor, at finde en fast dame der vil passe mig. Enten forlanger de så meget i løn, at det ikke er muligt for en enlig sygeplejerske, at betale så meget, eller også kan de ikke holde mig ud, fordi jeg skriger og skaber mig som en besat, hver gang min mor går. 

De blir Ihvertilfælde aldrig hos os, mere end nogle få dage,
så så vi dem ikke mere. 

Om dagen leger alle børnene ude på gaden. Vi blir jævnligt kigget efter om vi har lus. Hvis vi har, blir vi redt med en tæt 
luseskam der gør ondt i mit lange hår. 

Min mors hjem er meget meget rent.
Det er fordi hun er sygeplejerske og ved ALT om "baktusser" som hun kalder dem. Jeg tror, hun nærmest er hysterisk renlig. 
Mange af de andre børn er snotnæsede og har det samme tøj på i meget lang tid. Det har jeg ikke. Om sommeren blir jeg badet ude i gården i en balje. Der er en rotte, der bor i gården, men den kommer ikke hen til mig selv om jeg kalder på den.

Der er der ingen i de små gader der har bil. Hvis nogen får en bil, ved vi alle sammen hvem der har den.
Telefon har næsten ingen og Fjernsyn kender vi slet ikke. 

SLUT PÅ År 1947- 1948 - 1949

-----------------------------------------------------
Før min fødsel
Så verden sådan ud

 
Far Schmidt

1938 Min Mor Bay er 25 år og netop færdiguddannet som Sygeplejerske

Dengang var sygeplejen et "Kald"

1931 Mor Bay og Eva Sygeplejeelever på Bornholm

Foto: 1944-45 Min  Mormor, Johanne Bay bor i Guldborg på Lolland

Foto: 1946 sommeren Omkring det tidspunkt hvor min mor blir gravid med mig. Elisabeth Bay arbejder på Sct. Hans Hospital ved Roskilde. Det er her min kommende mor & far møder hinanden.

Foto: 1946 sommeren da de begge blir gravide. Mor Bay & Minna Sonne (svensk) sygeplejeelev i DK. De 2 Hjerteveninder, blir gravide næsten samtidig, og føder samme dag i april 1947 en datter. den ene er mig, den anden bor i Sverige og kommer til at hedde Laila. Laila har en storesøster der hedder Lena

Mormor Johanne Bay i Guldborg

1950 Skovvej 7 guldborg, min mormors hus set fra vejen

1950 Skovvej 7 guldborg, min mormors hus set fra Havesiden

1950 Skovvej 7 guldborg, min mormor i sin elskede have

 

SIDERNE ER UNDER OPDATERING