Kartoffelrækkerne i København.År 1956
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
| Det er 1956. Jeg er 9 år, slank og
hurtig. Stramme fletninger med snorlige skilninger. Jeg går i Øster Farimagsgade Skole ligesom de fleste andre børn fra Kartoffelrækkerne. Jeg sidder sammen med 25 piger i 3.b på Øster Farimagsgade Skole. Frk. Andersen, som er vores Klasselærerinde, står oppe ved kateteret og læser noget op. Bagefter skal vi skrive det ned, så ordret som muligt. Jeg hader genfortælling. Jeg roder med min skoletaske, der hænger på en krog, på siden af pulten. Prøver at få den "usynligt" op imellem Anne-Marie og mig, uden "frøken" ser det. Ved godt at den SKAL hænge på siden af pulten. Men der er noget i den jeg VIL ha nu!!! "Sid så stille, Susanne, næste gang kommer du uden for døren"!!! Frk. Andersens skingre stemme skærer igennem klasseværelset som en brødkniv. Frk. Andersen hader mig og har udset sig mig, som syndebuk fordi jeg ikke har en far og er et "uægte barn". "Jamen jeg skal ha' en ny pen, den ligger i tasken", siger jeg, uskyldigt, samtidig med jeg får den brune vinyl taske klemt ind imellem mig og min sidekammerat på bænken. Så roder jeg efter en ny pen. Sætter den på penneskaftet, og lader med vilje tasken stå åben, klemt inde imellem Anne-Marie og mig. Anne Marie og jeg kender hinandens vaner, hun ved godt jeg spiser i timerne fordi jeg ikke har tid i frikvartererne. Målet med at få tasken op, er at smug-spise den "klap-sammen" fedtemad, der ikke blev spist i spisefrikvarteret. Fedtemaden ligger i en af de to yderlommer, på skoletasken. Nu gælder det bare om, at få fedtemaden ud af pergament papiret, uden det rasler. Anne Marie hjælper engang imellem, ved at hoste så frøken Andersen ikke kan høre rasle lydene fra pergamentpapiret.. Frk. Andersen læser højt, oppe fra kateteret. Jeg har lydløst fået så meget af papiret lirket af, så jeg kan begynde at brække bidder af fedtemadden. Ind imellem kigger Frk. Andersen ud over klassen. Jeg sidder pænt, og lytter opmærksomt, med venstre hånd indsmurt i fedt. Genfortællingen er ved at slutte, hun har nu læst den 2 gange. "Fedtemad Bidden" befinder sig nu inde i hånden. Frk. Andersen afslutter, - rejser sig, - vender sig om og skriver 4 af de sværeste staveord op på tavlen. Jeg putter hurtigt bidden ind i munden, og tygger så længe hun står med ryggen til og skriver. Endnu en stor bid når min mund, inden Frk. Andersen igen vender sig mod os, og gir' ordre til, vi skal begynde at skrive. Blækhuset er næsten tomt. Jeg har munden fuld af rugbrød med fedt, som jeg ikke kan komme til at tygge, uden hun opdager det. Hun plejer at rette vores andet hold kladdebøger, mens vi skriver. Nu sidder hun bare og glor på os. Jeg begynder at skrive. Tungen skubber langsomt fedtemadden rundt inde i munden, så bidden kan blande sig med det spyt, jeg ikke kan kontrollere tilgangen af. Ingen ydre bevægelser må afsløre noget om hvad jeg har gang i med den mad. Det er umuligt at synke de store humpler brød. Bidden jeg puttede i munden var for stor. Munden er ved at eksplodere af brød og mundvand. Der er musestille i klassen, alle skriver. Vores pult løber tør for blæk. Hvem er ordensduks? hun har glemt at fylde op. "Frøken," Anne Marie rækker hånden i vejret, "Frøken, - vores blækhus er tomt". "Kom op med det", befaler Frk. Andersen. Anne Marie rejser sig samtidig med, hun tager blækhuset op af hullet i midten af pulten. Da Anne Marie rejser sig, lyder der et brag og hele min taske tømmes ud på gulvet. Jeg er ved at få brødet galt i halsen. Klassen griner, Anne Marie, blir rød i hovedet fordi hun altid er så klodset. Frk. Andersen blir rasende: "Så er det nok." hvæser hun, Klassen tier, som blev der slukket på en kontakt. Jeg er allerede nede på gulvet med ryggen til kateteret, for at få tygget færdigt og for at samle mine ting op. Anne Marie går forvirret op med blækhuset. "Hvor skal din taske være Susanne?" hvæser hyænen truende fra kateteret. "Dér", siger jeg skyldbetynget og peger op mod krogen på siden af pulten. Resten af den afbrækkede fedtemad, ryger ned i skoletasken. I et stort rod, klemt inde mellem alle bøgerne, gymnastikposen, penalhus og diverse løse ting, ligger den nu dernede og klistrer. "Afgang." Siger Frøken Andersen og peger mod døren ud til gangen, hvor jeg skal stå resten af timen. Jeg hænger al rodet op på krogen og marcherer duknakket udenfor. De andre syntes det er spændende når jeg blir sat udenfor. De spørger mig altid ud om mine "uden for døren" oplevelser, når vi efter en time, bliver sluppet løs i frikvarteret. **** Ude fra gangen, er der døre ind til 4 andre klasseværelser. Hvis jeg kan komme til at kigge ind gennem ruderne, uden de andre lærere ser mig, kan jeg se deres julepynt og hvad de andre laver inde i de forskellige klasser. Hver klasse har lavet sin egen specielle julepynt. Der er tegnet specielle juletegninger med farvekridt på tavlerne og hængt ting op i klasserne som eleverne selv har lavet. Drengeklassen har regning. Jeg tør næsten ikke nærme mig den dør, men er også for nysgerrig til at lade være. Jeg må kigge, selvom det er den farligste rude at kigge ind igennem, fordi "Dengsedrengen " sidder lige inden for døren og han sladrer til læreren hvis han ser mig. Det kilder i maven. Jeg nærmer mig langsomt glasruden og kan se Herbert sidder bag i klassen sammen med Søren. Herbert har sendt kærestebreve til Merete. Jeg er den eneste der har set dem. Søren har fået øje på mig og skriver noget på en seddel til Herbert. Da Herbert forsigtigt kigger hen mod døren, blir jeg forfjamsket og skynder mig væk. Mit hjerte hamrer, tænk at Herbert har sendt kærestebreve til Merete. Hver gang der kommer nogen op ad trappen, gemmer jeg mig i et indhak til et af klasseværelserne. Hvis nu det er inspektøren. Klokken ringer og straffen er forbi! © Sus. BZ. |
|
|||||||||||||||||||||||||||||||
