Min første skolekærlighed hed Jørgen Wedel Petersen.
Øster Farimagsgade Skole, 1959.
Jeg er næsten 13 år.
Vores klasse er blevet blandet med drengenes året før, efter 5 år i rene pige - og drengeklasser
er det underligt men også spændende at sidde i samme klasse som drengene. De
lugter anderledes. Der er en helt anden lugt i klasseværelset - mere
tung!
En pige mellem 12 - 13 år, er som en sommerfuglelarve, total ubeskyttet.
Ikke skærmet af puppen -
og ingen vinger at flyve væk på.
Pligter og ansvar som en voksen,
psyke og bemyndigelse som et barn.
Mine bryster gør ondt og er blevet synlige. Jeg får hår, steder hvor der ikke havde været hår før. Min første menstruation kommer som et større chok.
Kroppen forandre sig, helt uden for min kontrol. Det er som om, jeg er
blevet
mere syndig, af at se sådan ud.
Mænd og drenge kigger anderledes på mig.
Jeg er lidt flov.
Samtidig kan jeg jo ikke gøre for det.
Ordet "naturligt" er et fremmedord i mit
indremissionske hjem.
Heldigvis går det de andre piger lige sådan. Veninderne sammenligner alle de nye og
fremmede tegn, der dukker op, - i al hemmelighed selvfølgelig. Disse
hemmeligheder knytter os tættere sammen i et fællesskab, som drengene ikke
er
med i og slet ikke vil kunne håndtere.
De fleste af drengene er nogle små umodne rollinger, der ikke ved spor om,
hvad livet drejer sig om. De fniser og prøver at nappe i vores ømme bryster.
Det gør vanvittigt ondt. De ligger på lur når vi har gymnastik, for at få et
glimt af os, når vi skifter gymnastiktøj eller går i bad. Bag efter råber, eller peger de fingre, og afslører vores små seværdigheder på latterlige
måder.
Vivi og jeg er en slags anførere for pigerne i klassen, fordi vi er de hurtigste i stikbold. Jeg kan banke flere af drengene. Nogle af dem
er bange for mig, når ikke de er i flok.
Og nu er det gået for vidt med deres
ondskabsfuldheder.
Jeg sammenkalder flokken af piger, ca. 6-8 stk. Efter skoletid, fanger vi den mest drilagtige af drengene, på et stykke af
skolevejen, hvor han går sammen med 2 andre smårollinger. De 2 andre
stikker
hurtigt af, da de opdagede hvad det går ud på. Vi holder ham fast, mens vi
opildner hinanden til at gøre frygtelige ting ved ham, så han selv kan mærke
hvor ondt det gør. Vi kniber ham der hvor det gør mest ond på en dreng. Så trækker vi hans bukser af,
tar underbukserne med os og lader ham alene tilbage bag Esajas Kirkens Krypt, hvor krænkelsen
har fundet sted. Hans knickers, smider vi ind over muren, til kirkegården.
Næste dag, viser en meget sammenspist tøseflok, hans underbukser offentligt frem
i skolegården.
Ingen napper os i brysterne mere.
En ny identitet er ved at tage form. Respekten omkring os piger vokser.
De større drenges interesse for os, holder rollingerne på tilbørlig afstand. En flok på 4 - 6 drenge fra vores egen klasse
er stadig interessante. De kommer i Øster Anlæg og spiller fodbold
og hører ikke til blandt rollingerne.
fortsættes under 1960-60
|
|
