Århus - København - Århus
Min datter Maria er død 24 år gammel.

Lars bor en gade derfra på Enghavevej 42 i Kbh.

Mor Bay bor i Høyensgade 24, i hendes eget hus i Kartoffelrækkerne.
Jeg er kommet for at få rede på, hvorfor min mor ingen penge har til alm. dagligdags ting som, undertøj, håndklæder, T-shirt, bluser osv. som jeg må købe til hende ovre i Århus, skønt hun ejer et hus hvor vurderingsprisen er over en million?

Her er noget galt. Ved ikke hvad?

En noget chokerende historie kommer for dagens lys, da jeg undersøger hvordan det er kommet dertil mht. min sparsomme Mors økonomiske midler.

 Min mor har altid sag at det er Lars, og Maria som hun har lovet skal overtage Huset i Kartoffelrækkerne. Jeg, der er ganske fattig, har ikke vedblivende råd til at købe tøj til hende. Det viser sig ved nærmere eftersyn, at Min mor Bay har ladet en yngre nabo der er læge, styre hele hendes økonomi. Sandheden kommer frem, da jeg indkalder genboen (lægen) til et lille møde pga. jeg ikke længere har råd til at sørge for min mors beklædning.

Naboen (lægen) viser mig et dokument med underskrift fra vidner og min mor, der dokumenterer at hun var ved sine fuld 5 og ved bevidsthed, da underskrifterne blev sat.

Min mor Bay har overdraget  huset til "den flinke læge" og hans familie. Huset i Høyensgade 24 har altså skiftet ejer? Det ser jeg nu sort på hvidt. Min mor bay har givet "de flinke læger" som hun kalder dem, alt hvad hun ejer.

Jeg er rystet i min grundvold. Hvad kan jeg dog sige og gøre, hvad skal jeg nu stille op mod dette? Hvad skal jeg dog fortælle mine børn?
Min økonomi tillader ikke, at holde min mor med tøj, og hun har lige givet alt væk. Hun har kr. 5000,- tilbage "hvis der skulle ske noget uforudset" siger hun - mens lægen sidder ved hende side og er synlig berørt over mine spørgsmål og min tilstedeværelse.

Jeg går langs søerne hjem til Maria, hvor jeg har boet i den md. jeg har været på ferie i København.
Det er mørkt og jeg sætter mig på en bænk og græder.

Hvad skal jeg gøre. Jeg kan ikke gøre noget som helst. Jeg har ingen rettigheder til at gøre noget som helst!

Jeg blev jo adopteret væk til familien Zajkowski, der den gang boede til leje i Høyensgade no. 19. st.
Det var lige efter den nye lov om arv var blevet lavet.
Hvilket "den flinke læge" og min mor også gjorde mig bekendt med.

Adoptionsloven blev vist lavet om i 1958?
Således at et adopteret barn kun var arveberettiget efter Adoptivforældrene.

Jeg blev adopteret d. 07. april 1959

Men min Mor Bay havde jo lovet mine børn det lille kartoffelrækkehus. I hele deres liv havde de hørt på, at DE skulle arve det og ikke jeg. Næsten hver gang vi var hos min mor Bay.

Begge 2  børn har boet hos Mor Bay i huset med skiftende mellemrum, indtil de fandt en lejlighed da de flyttede til København.

Mest Lars, men også Maria har hjulpet hende meget med alt muligt, der er svært for en ældre dame, og som hun  ikke selv kunne ordne. Sætte lamper op, bore huller ordne vinduer og andre forskellige løbende ting på hus og i hjemmet.

Og nu skal jeg så fortælle dem, hvad min mor har gjort med deres arv.

Foræret alt væk til de flinke læger på den anden side af gaden. Fordi hun ikke selv havde forstand på økonomi. De flinke læger, der selv har større indkomster og ejer mindst et hus.

Både min Mor og Nabo lægen var temmelig få meldte, da jeg spurgte:

"Jamen hvad så med Lars & Maria?"

Efter mødet uden for Huset, sagde lægen ganske lavt til mig, at min mor havde presset ham til at overtage huset, og samtidig havde hun afkrævet ham, ikke at fortælle mig eller mine børn noget, hvilket han højtideligt havde måtte love hende.

Imens denne samtale fandt sted stor min mor inde bag gardinet i stuen og kiggede ud på Lægen og jeg der var på vej væk. Han havde 20 m. over til sit hus og sin læge kone - jeg havde 20 lysår hjem til Maria hvor jeg boede, mens jeg var i København.

En bibemærkning er, at Min mor måtte blive boende i huset i nr. 24 så længe hun ønskede det for den lave husleje hun hele tiden havde betalt!

Men ...

Min mor søgte om en plejehjemsplads på det gamle "Nørre Hospital" på den anden side af Sortedamssøen, hvor hun engang selv havde arbejdet som Sygeplejerske. Den gang var det et skrækkeligt hospital. 

Jeg havde, på hendes anfordring, samme dag som mødet med Lægen, været ovre og se stedet, og havde fortalt hende om mine indtryk.
Jeg kunne med ½ øje se at det ikke var stedet for hende der var vandt til at bo alene i mindre omgivelser.

MEN . . . . det var så Bay familie arven der kom af dage på denne måde.

Jeg rejste nogen dage efter igen hjem til Århus. begge mine børn fulgte mig til Hovedbanegården og vinkede farvel.

Det var sidste gang jeg så min skønne datter Maria på 24 år.

Søndag d. 15. dec. 1996 kom politiet op af mine trapper i Århus og fortalte at Maria var død. Hun havde begået selvmord i sin lejlighed i Sundevedsgade 13. st. tv.

Veninderne og andre hjælpsomme venner, Pakker Marias lejlighed i Sundevedsgade sammen mens jeg som forstenet kiggede på i slowmotion.

Vi tar hjem til Århus med den mest skræmmende bagage af alle
Mit skønne barns urne, i en taske.

Jeg stillede den på mit lille alter,
i mit soveværelse, med blomster og levende lys og et billede af Maria, som hun selv havde fået taget og givet mig engang der var en sminke dame i Magasin i Århus.

Liese og en ven kørte igen over til Kbh. Julenat efter gaver og risalamande med børn i Århus; Resten af Marias ting, skulle med til Århus i en større bil.
Min søn Lars var også med, både Juleaften og Århus - Kbh.. til stor hjælp.
Lars blev hos mig i ca. 14 dage i Århus.
Så skulle han hjem til sit liv i København igen.

Århus 29-december 1996
Venner og bekendte samles i
"Lysets Hus"  i Posthussmøgen.
Søren Hauge sørgede for
den sidste meget smukke ceremoni.
Både i "Lysets Hus" og efterfølgende
på Vestre Kirkegård.
(Urnegravsted 1116)

1972 - 1996 - Min datter Maria

Lars, Mig, Maria og Mor Bay med "Serena" I Kartoffelrækkerne Høyensgade 24, Kbh. Ø

1996 Maria med "Serena", kæresten Jørgen Dreng, Lars og mig med cyklen på Hovedbanegården i Kbh.

1996 - september Maria med "Serena" Farvel på Hovedbanegården i Kbh. Det var sidste gang jeg så min skønne datter Maria på 24 år. - I LIVE. 2 mdr. efter var hun død

19-december 1996 En frostklar dag

Venner bærer Marias kiste ud fra Kapellet på Rigshospitalet, til den ventende rustvogn. jeg er stadig i Chok.

Farvel Maria Lars og mig, venner og bekendte tager afsked med Maria 24 år. Mor Bay er her også, sammen med en af "de flinke læger" der fulgte hende.

19-december 1996 Kapellet Rigshospitalet Marias kiste køres til Bispebjerg Krematorium Nu er det for alvor slut. Jeg ser ikke hendes smukke  legeme mere Marias tomme "hylster", den krop hun har boet i,  i 24 år skal kremeres. Jeg tager mit barns urne med til bisættelse der skal foregå  i Lysets Hus i Århus.

1996 - december i København. Mig, Liese Recke og Hanne Stensgaard. Veninder der fulgte og hjalp mig til at overleve dette frygtelige tab af mit barn. Disse 2 veninder forlod mig ikke et sekund  mens jeg endnu var i chok. De lånte mig penge, fik deres egne børn passet midt i juleræset  og sammen kørte vi i Lieses bil til KBH.

Min mor dør, d. 22.januar 2007 Dog på en mere fredelig måde - i sit hjem i  Kartoffelrække no. 24. Det er bare 24 dage efter jeg har begravet min elskede datter Maria.

1913 - 1997 Min mor Elisabeth Bay som baby i Majbølle.

Må de alle være fredelige og lykkelige for evigt.

Jeg har svært ved at rumme mere.