Erling Sørensen		Jeg har ringet rundt til de venner der har bil, hele aftenen. Fordi jeg VIL til København, selv om en sygeplejerske sagde at der  ikke er grund til panik. Da beskeden fra læge kommer, at min søn er død, har jeg allerede fået bil kørsel med en Erling, der skal til til Kbh. kl. 6 om morgenen. altså om 4 timer. Erling kommer og henter mig kl. ca. 6:00 Det blæser meget, vi skal sejle, men han er den bedste i den situation. Erling er selv sejler, og er et rolig og afbalanceret menneske. han er gift med min veninde Jette.
2004 d.15.juni kl. 01:30		Jeg ringer til Lars Kæreste Margit. Lars døde kl. 01:27 Vi snakker og græder fra Århus til Kbh. Beder hende tage en taxa ud til sin søster Ulla, med det samme. Hun skal ikke være alene i denne situation. Margit mistede også sin tidl. kæreste pga. han døde. Hun har været hos Lars på Hospitalet hele dagen og aftenen. Og er taget hjem for at hvile sig lidt.
2004 d.15.juni kl. 06:30  Færgen fra Århus til Odden		Margit og jeg har haft konstant forbindelse med hinanden, siden Lars blev indlagt om formiddagen. Ingen kendte årsagen til Lars´ pludselige sygdom? Lægerne vidste ikke hvorfor han skreg og reagerede sådan. 3 timer senere er jeg på vej med Erling på Århus-Kallundborg færgen Lægerne finder først ud af hvad Lars fejlede, efter hans død. Lars dør af "blodforgiftning" pga. Stafylokokinfektion.
2004 d.15.juni kl. 13:00 Bispebjerg Hospital Kbh.		den fik han, da han blev opereret i knæet, efter de 2 "fætre" i taxaen havde kørt ham ned og stukket af efterfølgende. Død på Bispebjerg Hospital 15.juni 2004 01:45 Lars når lige at fylde 39 år . . . En forfærdelig død. Blodet koagulere og der opstår blodpropper i de fleste indre organer. (kort fortalt)

 

København - Bispebjerg Hospital Kapel
 

2004 d.15.juni kl. 14:00 Bispebjerg Hospital Kbh.		Erling, kører mig til Kbh. Hvor jeg er hos Lars kæreste, Margit i Brønshøj. Min veninde Liese som er på job i Kbh. henter os om formiddagen. Udmattede af begivenhederne, kører vi til Bispebjerg Hospital, for at være sammen med Lars afsjælede legeme, og sige farvel - en sidste gang - Liese var også ved min side,  da min datter Maria døde (24år gl.) i 1996.
2004 d.15.juni kl. 14:15 Bispebjerg Hospital Kbh.		Lars er død. Lars er ikke i sin krop mere. Vi prøver at fattet dét - men smerten overdøver fornuften det er ufatteligt. Hvorfor? Hvad skulle det gøre godt for? Der er ingen forklaring tilgængelig! Manualen til livet, er endnu engang ULÆSELIG!
2004 d.15.juni kl. 14:30 Bispebjerg Hospital Kbh.		Kapellet, Bispebjerg Hospital. Liese Margit og mig. Lars ligger der og ligner sig selv og så alligevel ikke - noget mangler ..... Lars´ liv! Det eneste livgivende her, er den rose, vi har med til at lægge på hans hjerte. og sige "Vi elsker dig Lars, tak for alt".
2004 d.15.juni kl. 14:55 Vi forlader Bispebjerg Hospital Kbh.		Det er her al menneskelig forståelse kommer til kort. Det er umuligt at fatte dette. Lars har forladt den krop vi altid forbandt med LARS. Lars svarer ikke mere på vores spørgsmål, han kommer ikke med sjove vitser. Lars krop ligger så unaturlig stille i det lille rum.
2004 d.15.juni kl. 18:50 Brønshøj hos Margit Kbh.		Margit og jeg kigger ud fra altanen fra Margits lejlighed. Ud over det sted hvor Lars tilbragte sine sidste dage - sammen med sin kæreste Margit i Brønshøj. Han følte sig tryg sammen med hende som han elskede..   Nu og her er kun de lange skygger fra træerne. det er som om selv skyggerne græder og rækker ud efter ham og hvisker: "Jorden er kun en skygge af det virkelige liv"
		ingen ord dækker
2004 d.19.juni 21:30 Vi spiser ude. Vesterbro Kbh.		Sammen med Lars´ ven Carlo, ordner vi alt i forbindelse med Lars´ bo og bisættelse. Der er total kaotiske tilstande mht. Kommunen og Lars´ personlige ejendele. De vil smide min søns "liv" ned i en container Så vi tager sagen i egen hånd. Tingene har værdi for os, der elsker ham. Carlo og Lars´ nære venner hjælper i Nødens stund. Selv om De også er helt slået ud over  Lars´ alt for korte liv og pludselige bortgang.
2004 d.17.juni til d.23.juni Kbh.		Vi kører bort i 3 X 35 med Lars personlige ejendele midt om natten. Vi opsøger Lars´  venner i København. Inviterer Alle til at deltage og sige farvel. Mange kommer til Bispebjerg Hospitals Store Kapel for at sige farvel en sidste gang.
	klik på billedet for at se det større

 

København 1965 - 2004

	2004 17.juni til 23.juni Kbh.	Det er 7 år siden Maria tog af sted og nu 7 år efter skal Lars heller ikke være her fysisk iblandt os mere min søn .... Lars....er Død "Hele verden sank I en flodbølge Fremkaldt af en eneste tåre fra mit øje" . . .
Hver dag - hvert sekund	over alt	er tabet og sorgen
	2004 d.17.juni til d.23.juni Kbh. Verden står stille samtidig med den farer forbi
På Rådhuspladsen er der Pit Stop for et øjeblik. Alt er, som sidste gang Lars gik her på vej hjem - som om intet er sket.	2004 20.juni kl. 21:00 Rådhuspladsen Kbh.	Verden farer forbi, reklamerne blinker, folk er fulde - verden går videre. Kun jeg er i "Pit stop".
	Min Hukommelse det sidste og første foto
I Larses efterladenskaber som Margit og jeg måtte sjæle os til, pga. kommunens forestående projekt med at leje en container og smide alt det personlige fra Larses liv deri, når Dødsbo- gribbene havde taget hvad der kunne sælges. Jeg frasagde mig Lars arv / gæld; pga. jeg kun har min pension og ikke kunne betale udgifterne hvis Lars havde gæld. Tog et banklån for at samle hans venner, i København og Århus, så de kunne sige ordentligt FARVEL, og jeg kunne få Lars Urne med til Vestre Kirkegård i Århus, som også er hans søster Marias sidste hvilested. Men jeg gik ind i mit barns lejlighed, stik imod loven, via en extra nøgle, hvor jeg som hans Mor, samlede mit barns mest personlige ting. Ting som ingen andre alligevel ville have glæde af. De kunne ikke sælges, Eller indbringe trøst til andre end Margit (kæreste) og mig (hans mor.) Ting der var Lars da han levede.   Jeg fandt jeg dette, som Lars havde skrevet bag på en huskeseddel til hans kæreste Margit. Der var også flere digte og små sjove epistler, som jeg senere vil finde frem, renskrive og sætte på denne hjemmeside. Jeg er taknemmelig fordi jeg gjorde dette ulovlige indgreb og tog min søns personlige papirer og små sedler med digte. Hans små personlige ting der mindede om hvem han også var, når han ikke var på gaden, eller sammen med vennerne. Fine små dimser, pakket perfekt sammen i nøgleringe og små pakker med søm, ting han havde funder og repareret, vækkeure, sat skafter på knive, der ellers var ubrugelige, og meget mere af den slags. Lars reparerede al ting han prøvede at reparerer sit sårede hjerte nogen gange med mere held end andre. /Mama	Lars Hukommelse	Bag på en Huskeseddel, Lars skrev til Margit bruger han papiret og skriver denne tankevækkende lille historie ½ år før han dør: TYGGEGUMMI VAT RONDELLER 1-2 KASSETTEBÅND BATTERIER TIL DISKMANN AVOCADO FRUGT RABARBER SYLTETØJ   Dette skriver  Lars selv: 2003 Lars 38 år gammel Mit første (minde billed) af mit liv er desværre noget negativt. Dagene som baby og lille barn husker jeg stadigvæk som om det er ½ time siden det skete. Og her vil jeg så prøve så præcist og ordret som jeg ærligst kan, at fortælle på disse blanke papirs sider, for at prøve at genkalde mine inderste, ældste, dyrebareste, og også eneste minder om 1 mor der i år10er var mit eneste håb, som et minde der var voksne pleje forældre som med en nærmest uhyggelig fanatisk vilje, prøvede i hele min barndom at gøre disse minder til ubetydelige ting uden værdi. Men for mig forblev disse, (små glimt af mor og far, der blev udvisket af min bevidsthed inden mit 7. år) et minde om kærlighed og den ubevidste genkendelse man genkender hos mor og far, i syn og lugt, og følelser, så dybt forankret i ens krop og sjæl. Og disse minder og deres fjender er jeg sikker på fik konsekvenser i resten af mit liv. De er alt hvad jeg havde af håb om genforening og identitet. MINE FØRSTE SPOR AF MOR OG FAR OG MIG I MIN SPÆDE HUKOMMELSE AF EN HÆNDELSE SOM OGSÅ VAR STÆRKE FØLELSER OG INDTRYK. /Lars
1964 Erik og Susanne		1965 Erik og Susanne

 

København - Bispebjerg Krematorium-Aarhus

Lars´  Urne henter vi,  26. juni 2004 fra Bispebjerg Krematorium i København > for at bringe den hjem til  mit lille urne gravsted på Vestre Kirkegård i Århus.
	Det mest uhyggelige sted på denne rejse. En mand ankommer med mit barns urne sænker den ned i en hvid papkasse med håndtag Billedet står stille Er dette virkeligt?
Her er alt for højt til loftet - men	Det hele foregår i god ro og orden.
Jeg Putter urnen ned i tasken jeg har med. Lægger remmen over skulderen fordi mine gigt-hænder ikke kan kan bære vægten. Nu skal du Hjem lille Lars! Det er din sidste tur Kbh. - Århus
Jeg VED jo godt, at du ikke l er i den papkasse!	I det samme flyver en fugl forbi. Dens vingeslag kysser mit sind.
	Urnen bliver pakket af Erling og hans søn Felix på Tag bagagebæreren af Erlings bil blir Lars´ jordiske rester lagt. Det er FOR underligt men det bedste i situationen syntes vi alle. Han skal da køres hjem med os!
Vi klapper kærligt papæsken, putter den med bløde ting omkring	og smiler ad den bizarre situation. Siger til Lars: " Du skal sgu køre med os hjem"
Felix, er 21 år, søn af Erling og Jette. Jeg har kendt ham fra han blev født i Hou.	Den sidste færgeoverfart. Urnen blir i bilen. mange tanker herom - hvad hvis den blir stjålet?
Der er ting man ikke kan forsikres imod f.eks. når "bøtten" blir´ vendt  (Citat Bifrost)	Felix er Dronningens Garder i Kbh. Lige nu chauffør for mig, Margit og vores triste last! Hvad tænker han mon?

 

Århus. - Vestre Kirkegaard

Vestre Kirkegård  Aarhus 30. juni 2004  Urnegrav 1016 Sidste stop på en lang rejse Lars´  jordiske rester stedes til hvile.
Vennerne foran Lysets Hus
Vennerne følger med på Vestre Kirkegaard
Vennerne og Søren Hauge der sagde nogen meget vise ord i Lysets Hus og efterfølgende stod for ceremonien på kirkegaarden
Vennerne sørger - alle ved at det er for tidligt at tage herfra..