2005-Min Historie København Aarhus

2005 København - Aarhus

Mit liv som hund

Susanne som Pensionist	Susanne som Barn

Radha kommer på visit. Jeg holder Sankt Hans nede hos Karin ved Hou Strand,
Tar på Vestre Kirkegaard til mine børns grav.
Ryger i sep. ind på KH. med Galdesten, som de nødig vil operere mig for da jeg ikke tåler narkosen
Birgitte besøger mig på afd. Jeg blir sendt hjem MED galdesten derinde.

Dejligt når vennerne kigger forbi - og bryder den larmende tavshed - herover Berit og Normann

Det er svært for helt at mig at fatte omfanget og konsekvenserne af, at jeg er alene hjemme på kloden -
At min eneste biologiske familie nu, er min nyfundne Onkel Gunnar på 90 år i København.
Den eneste levende der har lidt samme gener som jeg.

Dette er unikt - underligt - alle andre har familie - kender ingen der ikke har nogen?

Jeg kigge mig i spejlet og ser bevis på, jeg stadig er her, med forstanden i behold.
Et skrøbeligt hjerte, der kommer fra et savn,
hvor døren står åben til en anden virkelighed det meste af døgnet.

Jeg prøver at finde trøst og svar i fortidens historie, i form af slægtsforskning.
Har ikke råd til at gå på de dyre kurser. Jeg syntes det er oplysende og spændende,
at få mere kendskab til mit ophav og mine aner.
Her MÅ være nogen svar på min underlige skæbne? Jeg føler mig så alene.

Så svigtet af Gud, og alligevel ved jeg, at jeg leve i årsags-virknings sammenhæng her i livets tidsalder.

Selv om jeg har venner, er det ikke det samme som blodets bånd og gener der genkender hinanden.

Det blir, i dette lys, nemmere at forstå den personlighed jeg blev, det liv og skæbne jeg fik,
med baggrund i slægten.
Svært at forklare de konsekvenser, manglen på biologiske gener i livet har...
Man fatter det først når man, som jeg står alene tilbage, uden noget genkendeligt biologisk gen materiale
at spejle sig i.

Jeg bruger rigtig meget tid på at undersøge mit ophav. På at tilgive og forstå og tilgive igen!
For hvem har vel overskud til at bære andres liv i form af hævn og splid i hjertet.

Min biologiske mor Bays fætter, Onkel Gunnar på 90 år, fra Sakskøbing, fortæller mig Bay familiens historie
via vores ugentlige telefonsamtaler.
Han har en datter, Jonna og et barnebarn Philip der bor i Canada. Jeg har stadig ikke set nogen af dem, kun modtaget billeder og talt i telefon. Jonna (min grand Kusine) og hendes mand Mogens, er utrolig søde og sjove. De kan ses her på sitet - klik i menuen på "Bay Familien".

Jeg samler spørgsmål som jeg skriver ned. Så ringer jeg til Onkel Gunnar og får dermed Onkel Gunnars hjerneceller til at rotere - han elsker at fortælle om gamle dage i Bay Familien - Om Nymannsgaard på Lolland hvor hans far voksede op og senere blev Dyrlæge i Sakskøbing. Om Krigen, og rejserne til Canada og Afrika som ingeniør.
Onkel Gunnar svarer på alt hvad jeg spørger om. Og det er en del.

2005 KH Aarhus - Indlagt for Galdesten, men det er ikke tilrådeligt at operere mig.
Har det svært med narkose hvilket udgør en risiko, da jeg har haft en hjerneblødning i nov. 2003